I lang tid havde Danmark og danskerne lidt et ry for ikke at være særligt kulinarisk eventyrlystne. Den almindelige krydderihylde bestod som regel kun af salt, peber samt en smule karry til boller i karry, og vi var mere til brun sovs og kartofler end noget andet. Der skal dog ikke lyde et ondt ord om brun sovs og kartofler, for der er nok en grund til, at den fedtede ret stadig er populær i mange danske køkkener. Ikke desto mindre har vi, i de seneste år set en stadig større kulinarisk eventyrlyst blandt danskere i både land og by.

Hvad er trøfler og hvordan bruges de i maden?

Det har for eksempel betydet, at der er blevet solgt flere trøfler i Danmark. Du har måske hørt trøfler omtalt, fordi det er den dyreste svamp i verden, og kiloprisen er heller ikke til at spøge med. Til gengæld spises trøfler heller ikke som kartofler. Som oftest er bare en lille flig mere end nok til at kunne nyde den smag og aroma, svampen har bygget sit ry på. Umiddelbart er trøfler nemlig bare grimme svampe, der vokser under jorden. På trods af det koster 50 gram gerne op mod 250 kroner. Tag bare et kig på  Trøffelshoppen der netop sælger trøfler på det danske marked. Den høje pris skyldes den fuldstændig unikke og lækre smag, som ganske enkelt ikke kan genskabes på nogen anden måde.

trøfler

Er det første gang, du smager en trøffel, anbefales det derfor, at du spiser en flig for sig selv uden hverken anden ret eller krydderier tilsat. På den måde kan du nyde den særegne smag til fulde, ligesom du utvivlsomt vil kunne smage forskel på de forskellige trøffelsorter, der findes. På grund af den lækre og kraftige smag er trøfler dog også ideelle som smagsgivere i en ellers lidt kedelig ret. Det oplagte eksempel er en let pizza eller en pastaret, men generelt passer trøfler godt sammen med alt i Middelhavsområdets køkken, hvor trøfler kommer fra og længe er blevet brugt i maden.

Husk de forskellige sorter

I den sammenhæng er det dog også værd at have de forskellige sorter i baghovedet overordnet set findes der sorte trøfler og hvide trøfler. De sorte trøfler har en kraftig smag, der bliver god når svampen varmes. Omvendt er smagen af de hvide trøfler let, hvorfor den bør spises ubehandlet. Den kan derfor rives rå over en pizza eller lignende. Trøfler er jo nok ikke noget, man spises hver dag, men er man blevet interesseret i fremmed mad, er de bestemt et forsøg værd. Smagen er i hvert fald helt særlig, hvis man mest af alt kender til det danske køkken. Derfor er det også oplagt at spise en ret med trøfler på den næste specielle dag i din kalender.