Er du ejer eller medejer i en større eller mindre virksomhed? Så kan det være, at I er så heldige også at have kunder i udlandet. I dag er det jo meget nemmere at få kunder i udlandet, fordi man kan nå ud til så mange, når det hele foregår online. Hvis man skal sende til udlandet, så er der dog nogle ting, som man skal være opmærksom på. Det er f.eks. meget vigtigt, at du kender til OSS. Hvis du slet ikke ved, hvad det er, så er du havnet på den rette artikel. Det kan du nemlig blive meget klogere på, hvis du fortsætter med at læse med her. 

One Stop Shop 

OSS er en forkortelse for One Stop Shop, og det betegner en EU-ordning, som Danmark er medlem af. One Stop Shop er noget, som danske virksomheder selv kan tilmelde sig via Tast Selv SKAT. Det kan godt være, at det lyder meget simpelt, og det er jo også meningen, at det skal være noget, som virksomhedsejere selv kan finde ud af. Det kan dog godt være lidt svært at komme ind i, hvordan det hele fungerer. Derfor er det smart, at man kan hyre nogle, der kan hjælpe en med at gøre det hele korrekt, så man er sikker på, at der ikke kommer fejl i systemet.  

Nye regler fra juli 2021 

Når det kommer til moms, så er det bare sådan, at der nogle gange kommer nye regler på området. Man skal ikke længere tilbage end 1. juli 2021, før der var en ny lov, som trådte i kraft. Denne lov dikterer, at hvis man sælger til forbrugere i udlandet, så opkræves den lokale moms fra det land, som pakken sendes til. Det er nogle regler, der også er lavet for, at det hele skal være lidt nemmere. Men der er ingen skam i, hvis man føler, at man stadig godt kan have brug for lidt ekstra hjælp. 

Har du lager i udlandet? 

Der er tilmed nogle særlige regler, man skal være opmærksom på, hvis man f.eks. har et lager i udlandet. Her er det et krav, at man har et registreret moms-nummer. Det er også noget, du kan få hjælp til, hvis du har spørgsmål til, hvordan det fungerer. Der er mange virksomheder, der kommer til at lave fejl med moms, og der vidner også om, at det slet ikke lige er så simpelt. 

Få det bedste overblik 

Det er vigtigt, at man har styr på at overholde alle regler, når man har en virksomhed. Det er nemlig alfa og omega, at man har et godt overblik over firmaets økonomi, og det kan altså godt være kompliceret at holde styr på, hvis man ikke ved, om man betaler alt det nødvendige. Så kan det godt ende med, at du tror, der er flere penge i virksomheden, end der faktisk er. Det er virkelig noget, der kan være farligt, og som kan komme til at give store økonomiske udfordringer i firmaets fremtid.