Når der kommer en lille ny til huset, så skal der indrettes forskellige ting til at kunne imødekomme barnets behov, og vi må erkende at der skal pusles en gang i mellem, men har du tænkt over hvad den smarteste løsning er for jer?

Hvis du skal bruge et puslebord, hvorfor så ikke vælge en væghængt løsning, i stedet for et decideret bord, som trods alt fylder en del uanset hvor det står? Det kan være en rigtig god løsning hvis pladsen er trang.

Et væghængt puslebord kan gøre underværker for at spare dig for overanstrengelse af din ryg, dine arme og skuldre, hvis du skal skifte en ble, fordi det hurtigt kan blive en hård opgave, der skal udføres flere gange om dagen.

Der er ingen tvivl om at en baby er sød og lækker, men skal der skiftes en ble der er godt med fyld i, så kan det godt komme til at lugte og grise, hvor det gælder om at have det helt rigtige udstyr til at klare opgaven, fordi det gør det en del nemmere for dig.

puslebord

Tænk over placering, materiale og hvor meget vægt det skal kunne holde

Et væghængt puslebord er ikke et standardprodukt du bare går ud og bestiller, der er forskellige attributter til de forskellige borde, for ikke at tale om farven, som helst også skal passe ind i hjemmet.

Det er nemlig ikke alle væghængte løsninger der kan hænge i vådrum, hvilket kan være en god idé hvis barnet skal pusles lige efter et bad, at kunne tage barnet lige fra badet op på et håndklæde.

Ud over det, så kan du få pusleborde der er lavet af både træ og metal, hvilket kan være noget at tænke over hvis du på den ene side skal have det i hjemmet, og på den anden side, hvilket materiale du vil byde dit barn, hvor det måske kan være nemmere at rengøre metal.

Slutteligt er der hensynet til hvor meget vægt bordet skal kunne holde, det kan jo godt være at barnet kommer til at bruge ble længere end du tror, det er der ingen der ønsker, men faktum er at der er en del unger der bruger ble helt op i børnehaven, og dermed ligger i en større vægtklasse, så et bord der er testet til at klare 30 kg vil være en god løsning.

Nogle ting du skal være opmærksom på før du bestiller

Sikkerheden skal stå over alt andet, så kig lige efter om dit puslebord har hævede sider, så barnet ikke på et øjeblik kan vælte ud over siderne hvis du lige er uopmærksom.

Det væghængte puslebord burde komme med opbevaringshylder indbygget, som gør at du kan placere alt det du har behov for lige inden for rækkevidde, og ikke skal forlade bordet mens barnet ligger der.

Vær opmærksom på hvilken overflade du placerer det væghængte bord på, hvis du har en gammel gipsvæg, så er det ikke sikkert den kan bære vægten af både bord og barn.

Sørg for at der er plads nok på bordet, det er surt kun at have en puslehynde monteret, men ikke noget andet, hvilket kan være et fad til vand, så du kan vaske mens barnet ligger der.