sundhed & velvære

Kategori: Oplevelser & Inspiration

flensborg

Nyd livet i sommerhus ved Flensborg Fjord


Behøver man at tage over grænsen til Tyskland for at nyde den smukke kyststrækning ved Flensborg Fjord? Det korte svar er nej. I kan sagtens opleve og nyde livet ved Flensborg Fjord fra den danske side, og med fordel leje et skønt
sommerhus Flensborg Fjord, der for eksempel ligger ved Sønderborg, i Gråsten, Hørup eller Broager. I kan vælge mellem mange forskellige dejlige og velekviperede sommerhuse, der også findes i luksusudgaven, hvor I kan få jeres helt egen swimmingpool, sauna eller spa.

Oplev delfiner i Flensborg Fjord     

Der er mange smukke oplevelser i vente med et skønt, lejet sommerhus ved Flensborg Fjord. Læser man for eksempel i lokalavisen Gråsten Avis, kan man se fotos og beskrivelser af delfiner, der svømmer lystigt i leg ved siden af nogle lystfiskeres båd. Det er som regel noget, man forbinder med varmere himmelstrøg, men delfinerne findes også i Flensborg Fjord. De leger og er meget glade for at nærme sig fiskerbådene for at svømme og lege ved siden af dem. Hvis I dermed lejer et sommerhus i dette område, er der mulighed for at opleve de eksotiske delfiner i firspring over vandets overflade.

 

Vandr langs med Flensborg Fjord   

Ønsker I en aktiv ferie, mens I holder ferie i et lejet sommerhus, kan I benytte jer af mulighederne for at vandre på det, de kalder for de maritime ruter. Det er ruter langs med fjorden, der har en smuk udsigt over vandet og til de huse, der ligger ned til vandet. Her kan man også nyde bådene for sejl på vandet og tage en picnickurv med, som man har pakket med dagens frokost, aftensmad eller brunch. Hertil en termokande med kaffe, og måltidet er i hus.

summervibes

Spa og Sønderborg    

Lejer I et sommerhus ved Sønderborg, kan I kombinere opholdet med et eller flere besøg i Sønderborg. Her kan I tage en dejlig spa-dag, og besøge det imponerende høje og majestætiske hotel Alsik. Her er et kæmpe spaområde, som man skal købe dagsbillet til, og derudover er der en fantastisk udsigt, som man også bare kan vælge at se og købe billet til. Hotellet byder på diverse spabehandlinger og også en ekstraordinær gourmetrestaurant, der serverer retter i absolut særklasse. Besøger I ”kun” udsigten eller restauranten, kan I jo altid tage hjem i sommerhuset til jeres helt egen spa oplevelse i sommerhusets sauna, spa eller swimmingpool.

 

Dyb læring ved Dybbøl

Danmarks historie er både blodig og fuld af kampe, der blandt andet tæller slaget ved Dybbøl i 1864. Dette historiske sted kan I opleve ved selvsyn ved at besøge Dybbøl, hvor der også står den legendariske mølle, som sangeren John Mogensen også synger om. Her kan I fordybe jer i noget af dansk historie, som altid er relevant og aktuel, og læse mere om de danske og tyske soldater, der kæmpede mod hinanden. Slaget ved Dybbøl er en stor del af især sønderjydernes identitet og egnshistorie, og dette kan I dykke nærmere ned i her ved Dybbøl. Med et sommerhusophold ved Flensborg Fjord er der både delfiner, spa, vandreture og by-besøg i vente for hele familien.

blå vægmaling

Få det flotteste resultat når du skal male dine vægge

fiinansindlæg

Står du overfor at skulle male dine indendørs vægge? Men har du dårlig erfaring med resultatet? Mange tror at det er en let sag at male og er et hurtigt overstået projekt. Men hvis man ikke maler korrekt, så kan man risikere at få lavet mange grimme linjer og ujævnheder i sin maling. Det kan være svært at opnå en helt ensartet flot malet væg, hvis man ikke ved hvordan man gør. Med denne guide bliver du klogere på processen bag at male. Der er måske flere ting man lige skal have for øje, end du var klar over.

Tjek væggen grundigt efter inden du maler

Inden du skal gå i gang med at male, er det vigtigt at du tjekker din væg igennem. Er der gamle huller efter beslag og skruer? Så er det vigtigt at du fixer de huller inden du maler. Hvis du har huller i din væg, så skal du lappe dem med en spartel til huller. Det samme kan du gøre hvis du finder små ujævnheder i væggen. Når spartelmassen er tørret, så skal du slibe den så den fremstår glat og fin. Når hele din væg er gennemgået grundigt og du har lappet huller og ujævnheder, er du klar til næste step.

maling til vægge

Vælg kvalitetsmaling

Nu er du klar til at vælge din maling. Her er det vigtigt at du ikke går på kompromis med kvaliteten. Hos maler-maling.dk er du sikret en god maling og en professionel service. Det er fagfolk, du kommer til at snakke med hos maler maling og de vil derfor kunne hjælpe dig, med det helt rigtige valg af maling til dit projekt. Det er nemlig ikke sikkert at du skal bruge den samme type maling i dit køkken som i din stue. Både dine køkkenvægge og væggene i din entre eller bryggers vil blive udsat for mere snavs og skidt end de andre vægge i dit hjem. Derfor kan der være forskel på hvilken maling du skal vælge, alt afhængig af hvilket rum du skal male. Er du i tvivl er det altid en god ide at spørge om hjælp, på den med er du sikker på at få den rigtige maling med hjem.

Når du skal til at male

Er det vigtigt at du maler i store strøg. Gerne i en hel linje nedefra og op eller oppe fra og ned. Du bør ikke stoppe op undervejs eller male i skæve strøg. Det kan du nemlig risikerer at man kan se efterfølgende. Det er nu du skal gøre dig meget umage med at male så lige og jævnt som muligt. På den måde undgår du bedst linjer og ujævnheder i din maling. Derudover er det en god ide, at male din væg to gange. Selvom det i første omgang ser ud til, at en gang er nok så kan der opstå små pletter eller plamager i din maling hvor den ikke dækker helt nok. Det undgår du ved at male to gange. Så får at få det flotte resultat skal du male i lange lige baner og gerne to gange.

flaske rose

Derfor skal din næste flaske være en rose vin


En rose vin karakteriseres – sjovt nok – på sin skønne rosa farve. Udover sin dejlig friske farve, så kan vinen også genkendes på sin enten syrlige eller sødelige smag. Rosé er blevet mere og mere populært herhjemme i Danmark og har helt klart fundet sin vej som fast inventar i danskernes hjem.

Nedenfor kan du læse mere om rosévinens danske gennembrug samt få inspiration til fremtidige anledninger, hvor vinen kan drikkes.

Hvordan laver man egentlig en rosévin?

En rosévin laves faktisk på fuldstændig samme måde som en hvidvin eller rødvin. Rosévinen laves på røde druer, hvor man presser dem hurtigt, hvilket giver en klar most. På den måde farver skindet ikke mosten, hvilket er ideelt i forhold til at få den helt skønne rosa farve frem i vinen. Man lader kun skindet være i mosten i ganske kort tid, således farves vinen trods alt en lille smule af den røde vindrueskind.

Når vinen er kommet på flaske, så kan den som udgangspunkt højest opbevares op til 2 år. Når man har åbnet flasken, anbefales det at man lægger den på køl hvor den kan holde sig i 5 til 7 dage. Men bare rolig. For gammel vin er ikke noget du kan blive syg af at drikke. Vinen mister blot noget af sin originale smag og kan gå hen og blive en kende bitter.

rose og picnic

En vin til både mænd, kvinder og unge mennesker

Rosévin har i mange år haft en anelse snobbet og lidt feminin klang. Vinen er oftest blevet sat i forbindelse med noget de rige drikker for udseendets skyld, men det har ændret sig med tiden.

I dag er rosévinen meget udbredt blandt danskerne, og man kan endda opleve at en flaske rosé bliver åbnet til mændenes kortklubsarrangementer. De unge elsker også vinen. Oftest går den unge målgruppe efter en sødere type af alkohol, hvorfor en dejlig sød flaske rosévin er oplagt hvis man skal have en sjov aften sammen med vennerne.

En supervin som sommervin

En rosévin kan drikkes til enhver anledning, men kan især anbefales afkølet på en varm og solrig sommerdag. Rosévinens syrlighed og sødme er et perfekt match til en strandtur, skovtur eller lignende. Den lette syrlighed gør vinen tilpas let at drikke imens solen skinner direkte hen over hovederne på en, hvilket fungerer som et befriende alternativ til øllene, som hurtigt kan blive tunge og slatne under solens stråler. Den søde smag i vinen kan også virke opkvikkende på en varm dag, fordi man har lettere ved at gå sukkerkold, når man befinder sig ude i solen over længere tid.

Til sidst kan en rosévin også stærkt anbefales til desserten. Vinens sødme gør den oplagt til desserter, men for nogle kan en mere syrlig rosévin være en god kontrast, hvis man ikke er det helt store dessertmenneske. Det er selvfølgelig en smag sag, om man bedst kan lide vinen sød eller syrlig, derfor er det bare med at prøve sig frem.

iværksætter

Frihed eller hårdt arbejde – hvad forbinder du med iværksætteri?

For nogle er iværksætteri lig med friheden til at planlægge sin egen tid og være sin egen chef. For andre betyder det lange arbejdsdage og hårdt arbejde for at løbe sit eget projekt godt i gang. Ofte betyder det begge dele. Men hvorfor blive selvstændig, hvis det betyder længere arbejdsdage og flere bekymringer?

Iværksætteri er mange ting

Måske forbinder du iværksætteri med at åbne en forretning, en restaurant eller et kontor. I disse tilfælde kræver opstarten betydelige investeringer af både kapital og tid. Der er mange krav at leve op til, og der skal betales husleje, elregninger og inventar fra dag ét. Denne type iværksætteri kræver enten mange ansatte eller en stor tidsmæssig investering af iværksætteren. Det er ikke hér, du får den ekstra frihed og fritid sammen med børnene. Til gengæld kan der være store gevinster, og du arbejder kun for dig selv.

Men iværksætteri kan være mange ting. Der er masser af mulighed for at skabe sig en forretning online, hvor der ikke er de samme krav til kapital og fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen. Hvis du har det økonomiske råderum til at starte langsomt op og ikke er afhængig af at tjene en formue fra dag ét, kan dette være en løsning for dig, der selv vil tilrettelægge din arbejdstid og dermed få mere fritid, mens børnene er små.    

kvindelig iværksætter

Det starter med den rigtige ide

Hvilken type iværksætteri, der er den rigtige for dig, afhænger helt af dine interesser og kompetencer. Det hele starter med at få den rigtige ide. Hvis du drømmer om at blive iværksætter, men er i tvivl om, hvad du skal give dig i kast med, kan du starte med at spørge dig selv:

1) Hvad er jeg god til?

2) Hvad elsker jeg?

3) Hvad skaber værdi for andre?

4) Hvad vil andre betale mig penge for?

Hvis du kan få svarene på disse fire spørgsmål til at matche, så er der en god chance for, at du har fået den helt rigtige ide. 

Herefter er der masser af nye spørgsmål, som skal afklares, før du er klar til at springe ud som iværksætter. Hvad kræver det, for at komme i gang? I nogle brancher er der mange formelle krav, der skal opfyldes, og du har brug for lokaler og en masse udstyr. I den situation har du måske brug for at undersøge de muligheder for støtte, i form af lån eller rådgivning, der findes i dit område.

Andre brancher er lettere at gå til. Her kræver det ikke meget mere end en computer og en telefon, før du er klar til at oprette din virksomhed på Erhvervsstyrelsens hjemmeside og få et CVR-nummer. Men måske skal du bruge hjælp til at få oprettet en hjemmeside, eller du mangler rådgivning om indberetning af moms og skat. De fleste steder har du mulighed for at søge rådgivning enten gennem kommunen eller private aktører i dit lokalområde. Så kan du komme godt fra land som iværksætter.   

E-handlen boomer i Danmark

Du kan købe (nærmest) alt på nettet. I dagens Danmark tilbyder de fleste forretninger, som har fingeren på pulsen, deres kunder at købe varer og produkter i en webshop. Detailhandlen har opfanget, at mange danskere hellere vil shoppe f.eks. økologisk hudpleje eller handle ind til en sund salat online end at rende rundt i butikkerne i gågaden en regnfuld eftermiddag efter arbejde.

I 2019 brugte danskerne 140,7 milliarder kroner på e-handel, viser en rapport fra Dibs, som er ejet af Nets. Der skete en stigning på over syv milliarder kroner fra 2018-2019, så man kan roligt sige, at den danske e-handel har vokseværk. Faktisk er Danmark et af de lande, der ligger i front.

Lutter fordele ved at shoppe online

Den enkelte dansker spenderer i gennemsnit 32.000 kroner på digitale køb årligt. I undersøgelsen svarede ni ud af ti danskere, at de havde købt varer og services på internettet inden for de seneste tre måneder.

Og det giver god mening. For det er nemt, det er praktisk, og du sparer tid. Det kræver blot nogle klik. Du kan sidde hjemme i din sofa, lægge en yogamåtte eller nye løbesko i den digitale indkøbskurv, bestille dem og få dem leveret direkte til hjemmeadressen eller nærmeste pakkeboks.

Det kan endda være hyggeligt at shoppe på den måde, for du kan sagtens drikke en kop the og følge med i din yndlingsserie imens. Og det er en oplagt overspringshandling, hvis du trænger til en pause fra det, du er i gang med.

Den klassiske shoppetur, hvor du skal ind i den ene og den anden og den tredje butik, bliver til gengæld nedprioriteret af flere og flere i vores moderne samfund, hvor der er en masse, vi skal nå eller hellere vil prioritere, når arbejdsdagen er slut.

online handel

Vished om handelsbetingelser gør os trygge

Fysiske varer udgør 49 milliarder af det samlede milliardbeløb på 140,7 milliarder kroner, hvilket svarer til 34 procent. Og når vi skal betale forsikringer og mobilabonnement, når vi streamer vores underholdning, og når vi køber koncertbilletter, så foregår det også på nettet. Disse forskellige services og ydelser render op i 22 milliarder. Det er måske ikke overraskende, at vi danskere rejser for hovedparten af pengene. Halvdelen af beløbet, 70 milliarder, bruges på rejser.

Ifølge rapporten fra Dibs føler de fleste danskere sig trygge ved at handle på nettet – særligt i danske webshops, hvor der er klarhed om handelsbetingelser og returnering. Vi har tillid til, at vores betalingsoplysninger ikke bliver misbrugt, og vi er ikke usikre på, hvorvidt det, som vi har bestilt, bliver leveret.

Der er meget, der tyder på, at e-handlen fortsat vil vokse i fremtiden. Vi færdes rigtig meget på nettet. Når vi er sociale, når vi er på arbejde, når vi slapper af – og altså når vi skal shoppe. Vi kan let anskaffe vores favoritprodukter, for vi har butikkerne lige inden for rækkevidde. Produkterne ryger bare i den digitale indkøbskurv i webshoppen frem for den fysiske.

københavn

Hold ferie i Danmark

I denne tid, hvor mange udlandsrejser bliver aflyst, er det på tide at genopdage Danmark. Om det er familien, skoleklassen eller kollegagruppen, der pludselig skal lægge programmet om, kan du finde oplevelser, der passer til enhver anledning og pengepung. Du kan forkæle din bedste veninde med wellness, eller tage kæresten med på en romantisk weekend. Du kan udforske naturen, eller tage på storbyferie i Aarhus eller København.

Udfordr dig selv og vennerne

Hvis du og dine venner har brug for en ferie fyldt med action og eventyr, behøver I ikke at rejse langt. Overvej i stedet at besøge ’Cold Hawaii’ i Klitmøller, hvor både nybegyndere og øvede surfere kan få udfordret evnerne. Der er også flere steder i Danmark, hvor man kan teste sine egne og vennernes grænser med paragliding eller faldskærmsudspring.

Der er også et stort udbud af aktiv ferie med en mere familievenlig profil. Tag for eksempel på kanotur på Gudenåen eller på cykelferie med overnatning på campingpladser eller i sheltere rundt i Jylland. Der findes desuden masser af ridecentre, hvor man kan arrangere rideture, og dejlige naturområder, hvor man kan tage en god vandretur. Det er let at blive rigtig turist i sit eget land, hvis man bruger sin fantasi.

billede af københavn

Oplevelser i København

For mange, der bor udenfor København, er byen en oplevelse i sig selv. Med historiske bygninger, en tur op og ned ad Strøget og det store udvalg af restauranter går der let en dag eller to med blot at suge stemningen til sig og nyde København. Der er også masser af gratis oplevelser; en tur på Christiania eller i Amager Strandpark koster ingenting, og hver dag kan man opleve vagtskiftet ved Amalienborg Slot.

Skal der ske lidt mere, og må det koste lidt mere, er der alle muligheder for at få én på opleveren. En tur i Experimentarium eller Den Blå Planet er gode bud på oplevelser for børnefamilien. Og Tivoli eller Bakken er næsten obligatorisk for alle barnlige sjæle. Der er også mulighed for at besøge et af Københavns mange museer, eller tage hele familien med på den klassiske kanalrundfart. 

København fra nye vinkler

Selv hvis du har været der mange gange, eller du måske bor der til hverdag, er der altid nye oplevelser i København. Under jorden finder du Cisternerne, et helt unikt udstillings- og eventsted, hvor intet dagslys trænger ind. Hvis du heller vil op i højderne, kan du opleve udsigten over København fra Rundetårn eller fra Rådhustårnet. Hvis du vil rundt i København på utraditionelle måder, kan du få guidede ture til byens seværdigheder på Segway, eller tage på guidet kajaktur på kanalerne. Det er sjove og utraditionelle alternativer, perfekt til de yngre besøgende.

Om sommeren kender de fleste Amager Strandpark og de andre gode bademuligheder i København. Men vidste du, at du også kan vinterbade? På Refshaleøen er der mulighed for vinterbadning og efterfølgende sauna. Året rundt er København og resten af Danmark fyldt med oplevelser. Så tag familien, kollegerne eller blot et par venner med, og find de aktiviteter og oplevelser, der passer bedst til jer.

Page 2 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén