Der findes mange forskellige typer pumper på markedet, og hver især har de sine fordele og ulemper, der er mange gode grunde til at vælge en slangepumpe, også bedre kendt som peristaltisk pumpe, doseringspumpe eller en laboratoriepumpe.

Ja, kært barn mange navne siger man jo.

Det gode ved slangepumper er at du kan pumpe produkter der kræver en høj doseringsnøjagtighed, eller som ikke må blive kryds termineret med evt. olier eller andet fra pumpen.

Alt efter typen af slangepumpe, og hvilken slange du selvfølgelig vælger kan du pumpe helt ned til 0.00001 ml. pr minut og op til 42 liter i minuttet.

Derfor har slangepumper mange anvendelsesmuligheder

Fordele og ulemper

Som med alle typer pumper, er der selvfølgelig både fordele og ulemper ved at bruge slangepumper. Selv om ulemperne kan være svære at få øje på så er de der.

Du skal f.eks. ikke vælge en slangepumpe hvis du har brug for et puls-frit flow, da væskestrømmen i slangepumper altid vil være pulserende.

Derudover vil den slange du vælger at bruge selvfølgelig blive slidt, og skal med jævne mellemrum skiftes ud. Dette er selvfølgelig noget der skal regnes med i både omkostninger og tid.

Fordelene ved en slangepumpe er derimod at man fuldstændig slipper for rengøring af en pumpe motor. En slangepumpe med en kraftig og holdbar konstruktion vil derfor have en ret lang levetid.

En slangepumpe kan også sagten tåle at blive kørt tom da det ikke påvirker pumpefunktionen. Dette kan være en fordel hvis du arbejder med bestemte væsker,

Hvis doserings volumen skal være meget nøjagtig så er det et særdeles velegnet valg med en slangepumpe da den som nævnt kan dosere helt ned til 0,0001 ml alt efter valg af slange og indstillingsmuligheder.

Det er simpelt at skifte slange i slangepumper, og du kan altså nemt bruge samme pumpe til flere typer slanger.

Slangepumper bliver ofte brugt når man skal håndtere væsker i et sterilt og lukket miljø, eller ved væsker der indeholder partikler, har højt saltindhold eller indeholder kraftige kemikalier.

Granzow

Hvordan virker en slangepumpe.

En slangepumpe har en rotor med to eller flere ruller, eller såkaldte sko, denne er placeret inde i et pumpehus hvor slangen løber igennem.

Skoene eller rullerne trykker så den elastiske slange mod pumpehuset, så væsken bliver ført frem. En funktion der minder om at man trykker på tandpastatuben for at få tandpastaen ud. Samtidig med trykket bliver der dannet et vakuum bag ved skoen eller rullen, som så suger væsken ind.

Da væsken føres frem inden i slangen kommer den dermed på intet tidspunkt i kontakt med pumpen eller dele heraf. Slangepumpen kan pumpe i begge retninger, og transporterer produktet meget skånsomt.

En slangepumpe kan fungere med et højt driftstryk, hvilket også kan være en grund til at vælge en slangepumpe, da den kan køre op til 16 bar, hvorimod en rullepumpe f.eks. maksimalt kan komme op på 12 bar.

En slangepumpe kan som regel indstilles efter 3 parametre.

  • Fast volumen
  • Bestemt tid kombineret med volumen
  • Tidsindstillet start og stop